Rathlousdaldæmningen i Odder har vist sig at virke

Foto: Stock Photo. Odder har fået sig en dæmning, som holder vandet fra åen væk fra byen.
Profilbillede
dato

De seneste dages kraftige nedbør har ført til øget vandstand i Odder Å, men på grund af Rathlousdaldæmningen har det ikke haft den store indflydelse på Odder by. 

Dæmningen, der blev etableret i 2020, består i praksis af en vandbremse og en jordvold. Når der er kraftigt nedbør, vil den forhindre, at den ekstra vand i Odder Å vil løbe ned til Odder By.

I stedet vil den ekstra vand blive oplagret i et oversvømmelsesbassin. Og når der igen er plads til vand i Odder Å, vil vandet fra bassinet langsomt blive ledt ud i åen og væk, så der igen er plads i dæmningen til næste kraftige nedbør.

Et skridt i den rigtige retning

Med klimaforandringerne er der kommet øget vandmængde. Stormen Nora, som ramte Danmark i weekenden, medførte, at vandstanden i bassinet steg med 1,2 meter fra lørdag til mandag.

Vandstanden i Odder Å steg kun med 40 cm og forblev derfor indenfor sine grænser. Havde dæmningen ikke været der, ville dele af byen have stået under vand. 

Dæmningen er en del af planen om at klimasikre byen, og det er den første af i alt seks tiltag.

Kilde: Redaktionen