Overvældende interesse for Bendixminde-grunde

Foto: Odder Kommune.
Profilbillede
dato

Sent tirsdag eftermiddag d. 6 oktober, blev der trukket lod blandt de, der var interesserede i en grund i tredje etape af byggegrundene ved Bendixminde, og dem var der rift om. 20 grunde var sat til salg, og 38 havde meldt sig som interesserede i dem, så det endte med en lodtrækning.

”Interessen for grundene har været helt overvældende – den har jo været endnu større end sidste gang. Og det bekræfter os igen i at Odder er en meget attraktivt kommune at bo i,” siger borgmester Uffe Jensen.

De 20 grunde er nu reserverede i et par uger, hvorefter skøderne kan underskrives.

Det er ikke kun ved Bendixminde, at interessen for grunde og boliger er stor.

Også i oplandet er der kommet gang i salget af grunde, senest i Ørting, Gylling og Hundslund, hvor der nu kun er få grunde tilbage.

Du kan se mere om, hvor du kan købe byggegrunde i Odder Kommune via linket her.

Kilde: Odder Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.