Der blev i starten af 2020, i Odder Kommune, etableret et klimaudvalg. Klimaudvalget har fokus på Klimaloven og målet om at opnå en reduktion på 70 procent i den nuværende CO2-udledning. Hertil er Klimaudvalgets opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Odder Kommune kan opnå dette - men de kan ikke gøre det alene, de har også brug for dig.
Odder Kommunes Klimaudvalg holder borgermøde den 28. april mellem klokken 19.00 og 21.00. Mødet afvikles digitalt, og du kan komme med til det.
Det er vigtigt - som Kresten Bjerre (B), formand for Klimaudvalget, forklarer - at have fokus på det gode liv i Odder. Ikke kun for de nuværende borgere, men også for de kommende generationer.
Det er blandt andet det, der er vigtigt for Klimaudvalget at arbejde med - og det er her du også kan komme med dine inputs til, hvordan et sådant arbejde kan effektiviseres yderligere. På den måde kan alle bidrage til, hvordan målet, om 70 procent reduktion i CO2-udledningen, kan blive realiseret.
Mødet bliver, som nævnt, afholdt online, hvorfor du kan deltage aktivt hjemme fra sofaen. Der kommer til at være en chatfunktion, hvor du kan stille spørgsmål og komme med kommentarer løbende. Programmet for mødet indebærer blandt andet energiproduktion, cirkulær økonomi og CO2-lagring i naturen.
Linket til mødet vil blive lagt op på odder.dk, så hold øje med hjemmesiden, hvis du sidder inde med grønne inputs, der kan være med til at vedholde, at livet i Odder Kommune er så godt, som overhovedet muligt.