Og Odder Kommunes Bygningspris 2021 gik til…

Profilbillede
dato

Det blev et nybyggeri på Møllebakken og en facaderenovering på Mejerivej, der modtog hver sin pris i forbindelse med overrækkelsen af Odder Kommunes Bygningspris 2021.

Begge bygning har bidraget til, at Odder Kommune er blevet endnu smukkere - og det er derfor, at det var lige netop dem, der modtog den fine pris.

Odder Kommunes Bygningspris er inddelt i to kategorier. Kategori A er en pris, gives for nyopførte bygge- og anlægsprojekter, hvori til- og ombygning af bebyggelser og anlæg, der er etableret efter udgangen af år 1960, også tages i betragtning.

Kategori B er en pris, der gives til genopførelse / tilbygning / renovering af allerede eksisterende bebyggelser og anlæg, der er opført inden udgangen af år 1960.

De to bygninger 

Første bygning, der blev præmieret af rådet for Bygningsprisen, er Møllebakken 18A. Denne bygning modtog prisen fra kategori A. Bygningen er et spændende enfamiliehus, der har variationer i facadeniveau og -åbninger. Den ligger i højt terræn, hvor skoven er lige bagved. Boligen har desuden en lang indkørsel, der helt naturligt leder op til huset, hvor man mødes af en overdækket indgang.

Mejerivej 35 vandt prisen fra kategori B. Denne bolig gennemgik i 2020 en gennemgribende renovering af facaden. Denne renovering er udført meget nænsomt med fokus på at bevare de særpræg, som bebyggelsens har. Det er derfor en stilmæssigt overbevisende og omhyggeligt udført renovering af en ældre bolig, der er både smuk og harmonisk at se på. 

Du kan læse meget mere om de to boligere, og hertil se billeder af dem, lige her.

Kilde: Redaktionen