Odder Svømmeklub byder fremover gravide på AquaFit-hold, der afholdes fredag eftermiddag i varmtvandsbassinet. Træningen varer 45 minutter og tilbyder en skånsom kombination af konditions- og styrketræning tilpasset den enkeltes behov.
Holdet har til formål at styrke led og muskler samt skabe fysisk velvære gennem hele graviditeten. Det giver samtidig deltagerne muligheden for at nyde et trygt og socialt fællesskab med andre gravide. Øvelserne fokuserer på stabilisering og bevægelighed og afsluttes med ro og velvære.