I weekenden deltog Jakob og Oliver fra Odder Svømmeklub i årgangssamlingen for svømmeklubber fra Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Samlingen fandt sted på Skansen i Aalborg, og trods vintervejret udenfor, fik deltagerne trænet intensivt med fire vandtræningspas og en tre timers dryland-træning med boksning, jumping og bungee.
Formålet med samlingen var at styrke både det sociale fællesskab og inspirationen mellem svømmere og trænere, og det blev ifølge Odder Svømmeklub godt opfyldt. Klubben ser allerede frem til næste års samling.