Det er nu endelig muligt at afholde Frivillighedsfest i Odder Kommune efter flere års pause. Derfor kan du nu indstille kandidater til de forskellige priser.
Frivillighedsfesten er en hyldest af hverdagens mange frivillige, der gør noget helt særligt. Der vil til festen blive uddelt en lang række priser, og der vil være underholdning for de borgere, der har lyst til at deltage. Det er gratis at deltage.
Indstil kandidater til de forskellige priser
Det er nu, det er muligt at indstille forskellige kandidater til priserne, hvis du syntes, der er nogle, som fortjener et ekstra klap på skulderen for deres frivillige, sociale eller kulturelle arbejde.
Til Frivillighedsfesten uddeler Odder Kommune følgende priser:
- Den folkeoplysende frivillighedspris
- Den sociale frivillighedspris
- Bag Kulissen frivillighedspris
- Kulturprisen
- Handicapprisen
- Idrætspriserne
Det er muligt for alle at komme med indstillinger til næsten alle priser. Du kan læse om priser og indstille kandidater her.
Frivillighedsfesten skal afholdes fredag den 20. maj kl. 19-22 i Spektrum Odder. Der frigives gratis billetter ca. en måned før festen, hvor programmet også offentliggøres.