Odder Kommune får ny bæredygtig institution

Profilbillede
dato

Der er nu blevet sat navn på, hvem der skal være ansvarlig for at bygge den nye, bæredygtige daginstitution i Bendixminde. 

Parterne, der skal stå for opførelsen af den nye daginstitution i Bendixminde i Odde, er Høgh & Sønberg A/S, Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S og Sweco. Dette er blevet fastslået efter Byrådets møde den 17. maj 2021. 

Bendixmindes nye daginstitution vil blive opført lige nord for regnvandsbassinet ‘Smilet’. Daginstitutionen skal kunne rumme 112 børn, og den kommer blandt andet til at indeholde fire børnehavegrupperum, to vuggestuerum, en stor motoriksal og et fællesrum med køkken. Derudover vil der, på udearealerne, blive opført både legeplads, udekøkken og bålplads, så der er masser af aktiviteter, der kan foregå i den friske luft. 

Lone Jakobi, der er formand for Børne-, Uddannelses-, og Kulturudvalget, er glad for, at det næste skridt i arbejdet med den nye daginstitutionen nu kan tages. Hun glæder sig også til, at børnene kan flytte ind i den. Det er en daginstitution, der bliver bygget med bæredygtighed som en stor prioritet, hvorfor dette også, ifølge Lone Jakobi, gør projektet til endnu bedre historie for Odder. 

Da Odder Kommune er en klimakommune Plus, er det vigtigt, at bæredygtighed spiller en stor rolle, når der skal opføres nye, kommunale bygninger. Der er derfor også blevet stillet krav til den nye daginstitutions bæredygtighed, hvorfor byggeriet skal opnå en bæredygtighedscertificering, der kaldes for DGNB-sølvcertificering. Daginstitutionen forventes at stå færdig i foråret 2023, og den kommer til at være i alt 1.100 m2.

Kilde: Redaktion