Odder Frivillighedsfest den 20. maj

Foto: Odder Kommune. Frivillighedsfesten i Odder afholdes fredag den 20. maj kl. 19-22 i Spektrum Odder
Profilbillede
dato

Endelig skal der igen være Frivillighedsfest i Odder efter flere års pause. Det er nu du kan indstille kandidater til de forskellige priser.

Hyldest af hverdagens mange frivillige
Frivillighedsfesten er en hyldest af hverdagens mange frivillige helte samt en fejring af de særlige præstationer. Derfor skal der igen i år uddeles en række priser, og der skal være underholdning for de borgere, der har lyst til at være med til Frivillighedsfesten.

Du kan indstille kandidater
Det er nu, du kan indstille kandidater til de forskellige priser, hvis du synes der er nogen der fortjener en ekstra hyldest og anerkendelse for deres frivillige, sociale eller kulturelle arbejde.

Indstil til følgende priser
Til Frivillighedsfesten uddeler Odder Kommune følgende priser:

  • Den folkeoplysende frivillighedspris
  • Den sociale frivillighedspris
  • Bag Kulissen frivillighedspris
  • Kulturprisen
  • Handicapprisen
  • Idrætspriserne


Alle kan komme med indstillinger til næsten alle priser. 

Foruden Odder Kommunes priser uddeler Spektrum Odder også deres Hæderspris, mens Idrætsrådet uddeler deres tre pokaler.

Læs om priserne om indstil kandidater
Du kan  indstille kandidater og læse mere om alle priserne samt se, hvem der tidligere har modtaget her.

Kom gratis med til Frivilligfesten den 20. maj
Frivillighedsfesten afholdes fredag den 20. maj kl. 19-22 i Spektrum Odder. Der frigives gratis billetter ca. en måned før festen, hvor programmet også offentliggøres.

Kilde: Odder Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.