Mellem første og anden verdenskrig var de nogle af landets største. Men siden 1987 hvor Odders svineslagteri lukkede har der ikke været meget af virksomheden tilbage.
Slagteriet åbnede i 1889, efter man til en stiftende generalforsamling i 1888, nåede op på 473 andelshavere, hvorefter byggeriet kunne gå i gang.
Foto: Arkiv.dk / Efter ombygningen i 1912
Virksomheden klarede sig forrygende forinden anden verdenskrig, hvor man i 1929 og frem begyndte at modernisere og udvide fabrikken.
Det var på dette tidspunkt slagteriet i Odder blev et af landets største, med hele 185.000 slagtninger på et år. Men storhedstiden blev sat på pause.
Foto: Arkiv.dk / Odder Andels Svineslagteri anno 1963
Anden verdenskrig satte i en tid en stopper for slagteriets opgang og der gik ikke mange år før Odder Svineslagteri var et af landets mindste.
Men efter krigen blev produktionen af svin øget og medarbejderne på slagteriet kunne glæde sig over igen at have noget at lave.
Foto: Arkiv.dk / Medarbejderne på frokostpause
Udover det blev slagteriet i 1971 sammen med en masse andre en del af Tulip-fusionen, slagteriet i Odder ophørte og man nøjedes nu med at lave pølser og skære kød op.
Herfra gik der ikke længe før medarbejderne i Odder modtog den chokerende nyhed. Odder Andels Svineslagteri skulle lukke.
Foto: Arkiv.dk / Luftfoto
I dag finder man derfor ikke et svineslagteri, men derimod både en frisør og en håndfuld lejligheder på adressen.