Nyt fra Odder i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Odder er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 13

Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 en 53-årig mand fra Djursland i grundlovsforhør i Retten i Randers. Manden sigtes for salg af narko.

Anklageren anmoder om lukkede døre.

 

**

 

Sparkede på glasvægge i venterum til letbanen

Søndag morgen kl. 05.55 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om, at en 25-årig mand kastede med trafikkegler og sparkede på glasvæggene og billetautomaterne i venterummet på letbanestationen i Grenå.

En patrulje ankom kort efter og tog kontakt til den 25-årige mand, som stadig var opfarende og udadreagerende. Han blev derfor anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden og taget med på politistationen.


**

 

Garage udbrændt ved Odder

Politi og brand kørte søndag kl. 12.42 til en brand på en adresse i Ørting ved Odder. Da patruljen ankom til stedet sås synlige flammer omkring garagen og husets vestlige side. På grund af blæst og kraftig røgudvikling blev området afspærret og beboere i nogle af de omkringliggende huse alarmeret.

Stedets garage udbrændte under branden, som også nåede at sprede sig til en del af tagkonstruktionen på villaen, før brandvæsnet fik den slukket.

 

**

Færdsel

Søndag kl. 09.35 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Valdemarsvej og Århusvej i Randers, da en 29-årig mandlig bilist foretog et højresving ad Valdemarsvej ud foran to cyklister, som herefter ramte ind i bilens side. Den ene cyklist, en 54-årig mand, blev kørt på skadestuen til tjek, men ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

Søndag kl. 12.53 skete der et færdselsuheld på Battrupholtvej i Nimtofte, da en 18-årig kvindelig bilist, som kørende i nordlig retning, ville foretage et venstresving og herunder påkørte en 27-årig kvindelig bilist, som kom kørende i sydgående retning. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

En 34-årig mand blev søndag kl. 20.04 sigtet for kørsel uden førerret, efter at være blevet standset på Vibyvej i Åbyhøj. Da det var tredje gang inden for tre år, blev mandens bil desuden beslaglagt.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Tornøegade i Odder begået mellem lørdag den 16/7 kl. 14.00 og søndag den 17/7 kl. 08.00
  • På Rørsangervej i Odder begået mellem fredag den 15/7 kl. 16.00 og søndag den 17/7 kl. 10.00
  • På Slotsparken i Rønde begået søndag den 17/7 mellem kl. 01.00 og kl. 10.30
  • På Elmehaven i Lystrup begået søndag den 17/7 mellem kl. 03.00 og kl. 12.00
  • På Tåstrupvej i Selling begået mellem fredag den 24/6 kl. 08.00 og mandag den 18/7 kl. 00.14

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi