Nu skal Danmarks største kvashegn være endnu større

Profilbillede
dato

Du kan lørdag den 28. august og søndag den 29. august komme forbi med dit grenaffald - og på den måde være med til at gøre Danmarks største kvashegn endnu større. 

Danmarks største kvashegn, der ligger ved Økologiens Have i Odder, skal nu udvides, hvorfor der bliver plads til endnu mere grenaffald. 

Odder Kommune har oplevet enorm opbakning, når det kommer til at spare på jordens ressourcer og samtidig bidrage til at øge biodiversiteten i kommunen. Af den årsag vil kvashegnet nu blive udvidet med yderligere 45 meter ind mod byen - og hegnet kommer derefter til at være cirka 200 meter i alt. 

Kvashegnet er bygget af grene og afklip fra byens haver - og det er til stor gavn for biodiversiteten, da hegnet skaber nye levesteder for både fugle, insekter og svampe. 

Du kan hjælpe med at gøre kvashegnet større

Lørdag den 28. august og søndag den 29. august fra klokken 10.00 til 17.00 vil Odder Kommune være tilstede ved kvashegnet. Her kan du komme forbi med til grenaffald og sørge for, at det bliver til gavn for både hegnet og for insekter.

De første 100, der kommer forbi med grene til kvashegnet, vil desuden få en is fra Økologiens Have. 

Du kan læse mere fakta om Danmarks største kvashegn inde på Odder Kommunes hjemmeside.

Kilde: Redaktionen