Mystik og spænding: mød trolde og alfer i Eventyrskoven

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Hvis i ikke allerede tror på trolde og alfer, så gør i det helt sikkert efter et besøg i Eventyrskoven. 

Eventyrskoven er en helt unik oplevelsespark, hvor fokus er sat på natur, leg og sociale aktiviteter med eventyrfortællinger. Her vil både nysgerrighed og fantasi blive vækket til live i det mystiske og spændende univers, som Eventyrskoven byder jer ind i. 

I vil både opleve den unikke natur, som danner rammen om Eventyrskoven, få mulighed for at lege på naturlegeplads, hvor der både er motorikudfordringsbane og sansesti, slappe af i naturområder, alt i mens eventyrfortællingen vil være omdrejningspunktet. I kan endda selv være hovedpersonen i fortællingen, når i bevæger jer gennem skoven. Her kan i nemlig scanne QR-koder, der tager jer endnu længere ind i det eventyrlige univers. 

Følgende fortælles om Troldfolket: 

"Engang i tidernes morgen smed Gud alle de onde engle ud af Himlen og ned på Jorden. Englene havde syndet mod Gud, men de kunne ikke alle sammen nå til Helvede. De faldt derfor ned på jorden flere forskellige steder. Nogle faldt ned på gårdene og blev til gårdboere - altså nisser. Nogle faldt på høje og bakker og blev til bjergfolk, højfolk eller trolde. De som faldt i havet, blev til havfolk. Og endelig blev de som faldt i moser, på enge og i skove til elverfolk eller alfer". EVALD TANG KRISTENSEN DANSKE SAGN, BIND 1, S. 3, 1.1

Så, hvis dig og dit barn trænger til lidt mystik og spænding, har i nu en oplagt mulighed for at komme ind i et univers, hvor omdrejningspunktet er alle de sjove, mystiske og spændende danske sagn og eventyr, der findes. 

Prisen er 50 kroner per person, mens børn under et år er gratis. Der er også mulighed for at holde et arrangement eller børnefødselsdag i Eventyrskoven, bestille en heks og lignende. Hvis det lyder interessant kan i kontakte folkene bag på info@sansemotoriskleg.dk.

I kan købe billetter til Eventyrskoven her

Kilde: Redaktionen