BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom og vær en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab er i centrum. Vi søger en kollega som vil være den gennemgående rådgiver for borgerne ved at arbejde bredt med Servicelovens voksenbestemmelser.
Det Specialiserede Socialområde tilbyder dig en alsidig og selvstændigt tilrettelagt arbejdsdag med gode kollegaer, som vægter fagligheden højt og et tæt samarbejde på tværs i kommunen.
Det Specialiserende Socialområde søger en myndighedsrådgiver med tiltrædelse 2. april 2024. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Det Specialiserede Socialområde varetager myndighedsopgaver indenfor Servicelovens voksenparagraffer for borgere over 30 år og borgere på førtidspension.
Du vil, som vores nye kollega, indgå i et lille team af fagligt dygtige og engagerede rådgivere, der arbejder med udredning, rådgivning og visitation. I afdelingen har vi stort fokus på en helhedsorienteret sagsbehandling, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med kommunens udførere og de øvrige myndighedsafdelinger i kommunen. Vi sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte borgeren i at deltage aktivt og tage ansvar for eget liv.
Dagligdagen er præget af en alsidig hverdag med en høj grad af selvbestemmelse af arbejdstilrettelæggelsen. Vi løser opgaverne i fællesskab med stor fokus på sparring på sagsbehandlingen.
Du kommer til at beskæftige dig med en bred målgruppe indenfor handicap, psykiatri og udsatteområdet. Som myndighedsrådgiver er du med i sagsbehandlingen fra ansøgning til bevilling og opfølgning i alt, hvad der vedrører borgerens sag i henhold til Servicelovens voksenparagraffer (§§ 85, 96, 97, 100, 103, 104, 107, 108, 109 og 110).
Lige nu søger vi en rådgiver, som har særlig interesse i at varetage opgaver indenfor handicapområdet.
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og at du befinder dig godt i en mindre afdeling, hvor der er fokus på vidensdeling og samarbejde, som en væsentlig del af opgaveløsningen. Vi lægger vægt på lysten og evnen til løbende at udvikle, lære og bidrage til den fælles opgaveløsning. Sammen kan vi mere – både i vores egen afdeling og sammen med vores gode samarbejdspartnere i kommunen og i regionen.
Vi lægger vægt på, at du;
- Har erfaring med myndighedsfunktionen på handicap, psykiatri eller udsatteområdet for voksne - gerne med særlig interesse for at arbejde med handicapområdet
- Har erfaring med at arbejde med Behov/Indsats/Takst
- Har gode kommunikationsevner og lyst til at samarbejde med borgere med komplekse problemstillinger
- Har lyst til at indgå med din faglighed i tværgående samarbejde med andre afdelinger og faggrupper samt eget team
- Er god til at være tovholder og koordinere den samlede indsats
- Har flair for IT og administrativt arbejde
- Kan påtage dig myndighedsrollen og arbejde selvstændigt
- Kan bevare overblikket og evner at arbejde struktureret
Vi tilbyder dig:
- En unik mulighed for at gøre en stor forskel for Odder Kommunes borgere
- En organisation med fokus på udvikling og nytænkning på det sociale område
- En afvekslende arbejdsdag med frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Høj grad af tværfagligt samarbejde
- En velfungerende afdeling, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, godt humør og en uformel tone
- En arbejdsplads der vægter en høj faglighed, og som tilsvarende tilbyder faglige udfordringer
- Team med engagerede og hjælpsomme kolleger, der vægter åbenhed, medansvar, anerkendelse, plads til forskellighed og kollegial støtte
- Flekstid og ekstern supervision
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/ny løn.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Faglig koordinator, Tina Rammekjær på tlf.24 86 55 75 eller e-mail: tina.rammekjaer@odder.dk.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 22. februar. Der forventes at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 27.februar 2024.
Vil du vide mere om Odder kommune, kan du læse mere på vores hjemmeside: www.odder.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=02895233)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Det specialiserede socialområde, Rådhusgade, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987123