Blå Bog:
67-årige Lars Bluhme stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Odder Kommune. Lars har boet i kommunen siden 2004.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
"Grundlæggende synes jeg, at Odder er et dejligt sted at bo. Her er gode muligheder for at leve det gode liv. Men vi må ikke blive selvtilfredse. Dels er der stadig en del at forbedre, og dels er det vigtigt hele tiden at udvikle på vores tilbud – ellers kan vi ikke udvikle og fastholde den høje kvalitet."
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg vil bruge mine mangeårige erfaringer som rektor ved Odder Gymnasium på at sikre kvalitet og trivsel i Odder Kommune for alle.
Jeg har altid været styret af værdier. Det er værdier som fællesskab, omsorg for dem, der har brug for det og ordentlighed, men også pligt til at gøre sit bedste ud fra princippet om at ”yde efter evne og nyde efter behov”
Hvad er dine politiske mærkesager?
Velfærd
Som følge af min baggrund banker mit hjerte især for gode vilkår for børn og unge. Som bosætningskommune skal vi sikre optimale forhold for børn og unge i daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og fritidslivet.
Og det er også vigtigt at arbejde for et godt og værdigt seniorliv - helst med masser af muligheder og oplevelser.
Klima
Men for at skaffe de bedste vilkår på sigt for os alle skal vi også have fokus på klimaet og de grønne løsninger. Som kommune må vi bidrage, hvor vi kan, når vi sætter rammer og laver lokalplaner. Vi skal hele tiden insistere på de klimaneutrale løsninger, hvor det er muligt.
Vi er simpelthen nødt til at komme i gang med de grønne løsninger NU – også lokalt
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Iværksætte en proces - i samarbejde med ledelse og medarbejdere om at kunne tiltrække flere elever til kommunens 10. klasse tilbud."
Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg er lidt af en elektronik-nørd. Både lodning og programmering.