Her er tre fede oplevelser i din kommune: Odder og omegn

Profilbillede
dato

Hvis du skal holde sommerferie i Danmark i år og du bor i Midtjylland, så læs med her. Vi har samlet tre gode bud på gratis oplevelser i Odder og omegn.


1. Krabbefiskeri ved Norsminde lystbådehavn  
Ved den hyggelige lystbådehavn ved Norsminde Fjord kan du fange krabber og nyde en sommerdag med familie eller venner.  

Alt du skal bruge er en spand, noget snor, en klemme og lidt pålæg – så er du næsten sikret fangstgaranti.   

Lystbådehavnen er også en oplagt lokation for cyklister, eller hvis du bare trænger til en gåtur ved fjorden. Tæt på lystbådehavnen finder du Kysing strand, hvor der også er badebro og gode fiskepladser. 

Du finder Norsminde lystbådehavn på Gl Krovej 1, 8300 Odder. 

Kilde: VisitOdder 


2. Spektrum Park i Odder  
Vis dine sejeste tricks i skatezonen i Spektrum Park i Odder. Her finder du en minirampe, som egner sig til alle typer af hjul, og som er særligt velegnet til dig, der er på begynderniveau. 

I Spektrum Park finder du desuden en multibane til alverdens boldspil, en petanquebane og vippedyr. På multibanens ene væg er der også en mindre klatrevæg. 

Spektrum Odder er det helt rigtige sted for en spadseretur i et grønt område, og parken er absolut et besøg værd for både børn og voksne. 

Parken har døgnåbent. 

Du finder Spektrum Park på Parkvej 5, 8300 Odder 

Kilde: spektrumodder.dk 


3. Bjørnkjær Voldsted i Vandmose Skov 
I Vandmose Skov tæt ved havnebyen Hou, kan du gå opdagelse i naturen og besøge Bjørnkjær Voldsted – et voldsted fra middelalderen. 

Spredt rundt i naturen i Vandmose Skov finder du levn fra fortiden, som vidner om oldtidens historiske rigdomme. Ved Bjørnkjær Voldsted har man angiveligt fundet det ældste brændevinssæt i Norden. 

Vandmose Skov er en oplagt lokation, hvis du trænger til enten en cykel-, løbe- eller gåtur. 

Du kan se og læse mere om de mange oldtidsminder i landskabet omkring Odder her. 

Du finder Vandmose skov ca. 2 km. fra Hou. 

Kilde: VisitOdder