Grønt Partnerskab i Ålstrup er en succes

Profilbillede
dato

Det er ikke længe siden, at Grønt Partnerskab i Ålstrup blev indviet - og denne indvielse var en stor succes. 

Lørdag den 9. oktober kunne man allerede indvie Grønt Partnerskab i Ålstrup. Her mødte cirka 100 gæster op, hvoraf mange var Ålstrup-borgere, der mødte op i flere generationer. 

Elvin Hansen og Holger Lykke-Andersen startede indvielsen ud med en tale, og da den var slut, begav folk sig ud på den nyanlagte sti, hvor de samlede sig ved Fuglekærgård. Her fortalte Ingen Jensen en drabelig historie, hvorefter der var forfriskninger til alle. 

Ole Sørensen, der er naturvejleder, inviterede også de fremmødte børn med ned til den nye oplevelsesrampe ved Fugle Dam. Her blev der, med stor interesse, fanget og bestemt vandinsekter. Der var også mange gæster, der tog hele rundturen på stien, der er i alt 1,6 kilometer lang, hvor der også var fortællinger undervejs.

Det var allerede i september 2020, at Grønt Partnerskab i Ålstrup modtog støtte fra Nordea-fondens ‘her bor vi’-pulje, der gjorde det muligt at realisere det nu færdige projekt. 

Der er altså sket meget i Ålstrup på kort tid. Gadekæret er blev oprenset, der er blevet afmærket stiforløb, og så er der blevet udarbejdet formidlingsmateriale og meget mere. 

På Odder Kommunes hjemmeside, kan du se billeder fra indvielsen af Grønt Partnerskab i Ålstrup.

Kilde: Redaktionen