BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det specialiserede socialområde har fokus på udvikling både i forhold til opgaver og organisering. Vi opretter derfor en ny funktion som faglig koordinator. Som faglig koordinator skal du være med til at fastsætte og udvikle kvaliteten af myndighedsarbejdet, så vi sikrer, at vores borgere får en helheds- og recoveryorienteret indsats indenfor gældende lovgivning og kvalitetsstandarder. Samtidigt bliver du involveret i at styrke og udvikle tidlige forebyggende indsatser på tværs af social- og beskæftigelsesområdet samt et endnu tættere samarbejde mellem Myndighed og vores interne og eksterne udførere.
Om Det Specialiserede Socialområde og dine opgave
Området står over for en reorganisering, hvor myndighed sammenlægges med udførerafdelingen Vejledning & Mestring, og du skal varetage opgaver i den samlede afdeling. Du skal derfor arbejde med, hvordan vi på tværs af myndigheds- og udførerområdet kan sikre, at borgerne får de rette indsatser, fx gennem en styrket kvalitet i dokumentationspraksis og implementering af VUM 2.0/FFB, et øget fokus på velfærdsteknologi og netværk – alt sammen med udgangspunkt i et rehabiliterende og recoveryorienteret perspektiv.
Det Specialiserede Socialområde varetager myndighedsopgaver for voksne med handicap, sindslidelser og social udsathed indenfor Servicelovens voksenparagraffer, herunder §§10, 82, 85, 96, 97, 99, 100, 102, 103, 104, 107, 108, 109 og 110. Som faglig koordinator kommer du derfor til at arbejde bredt med Servicelovens voksenbestemmelser. Du skal være med til at implementere ny lovgivning og retningslinjer, sætte faglige standarder for sagsbehandlingen og yde sparring og vejledning til de 5 rådgivere på voksenområdet. Aktuelt gennemgår rådgiverne et BIT-forløb, ligesom der arbejdes med implementering af VUM2.0 og Fælles Faglige Begreber. Du vil få en central rolle i implementeringen af disse tilgange i sagsbehandlingen fremover.
Vejledning & Mestring er en udførerenhed med 27 vejledere, der løser opgaver på tværs af unge, voksne og beskæftigelse. Kerneopgaven er at vejlede og bidrage til, at borgerne mestrer det mest meningsfulde liv til trods for deres vanskeligheder. Du vil i denne sammenhæng få koordinerende og understøttende funktioner.
Til afdelingen hører desuden det tværgående Rådgivningsteam. Rådgivningsteamet har fokus på tidligt forebyggende arbejde i form af råd og vejledningsforløb. Dette arbejder vi på at udvikle yderligere, så det i højere grad bliver en indgang for borgerne.
Vi forventer, at du skal bruge halvdelen af din tid på at understøtte og udvikle Myndighed og den anden halvdel på at koordinere samt understøtte funktionerne i udførerdelen.
Vi søger efter en person der
- Har en socialfaglig uddannelse
- Har solid erfaring med myndighedsfunktionen på handicap, psykiatri og/eller udsatteområdet for voksne
- Er optaget af faglig udvikling og opdateret på nye metoder indenfor voksenområdet
- Har indsigt i og erfaring med takstforhandling, herunder BIT
- Kan være med til at understøtte en stabil drift i den nye afdeling gennem systematik, sparring og vejledning af medarbejderne
- Har gode kommunikationsevner og en refleksiv tilgang til praksis
- Kan være en faglig spydspids på myndighedsområdet
- Har lyst til at indgå med din faglighed i tværgående samarbejder med andre afdelinger og faggrupper
- Har flair for IT og administrativt arbejde
- Kan bevare og skabe overblik og arbejde struktureret
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for at præge en ny funktion som faglig koordinator, hvor du skal arbejde i krydsfeltet mellem ledelse og medarbejdere
- En unik mulighed for at gøre en stor forskel for Odder Kommunes borgere
- En organisation med fokus på udvikling og nytænkning på det sociale område
- En afvekslende arbejdsdag med frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Høj grad af tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
- En afdeling, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel tone
- En arbejdsplads der vægter stor faglighed, og som tilsvarende tilbyder faglige udfordringer
- En arbejdsplads med imødekommende og respektfuldt samarbejde på tværs af kommunens afdelinger.
- Engagerede og hjælpsomme medarbejdere, der vægter åbenhed, medansvar, anerkendelse og plads til forskellighed
Praktisk information om løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer/ugen.
Hvis du finder jobbet interessant, kan du uploade din ansøgning og CV senest d. 22. oktober 2023.
Tiltrædelse: Forventeligt d. 1. december 2023.
Ansøgningsfrist: d. 22.oktober 2023
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag d. 25. oktober 2023.
Lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst/ny løn.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Socialchef, Britta Kempel på tlf. 2090 5347 eller leder af Vejledning og Mestring Elsebeth G. Hansen på tlf. 51844733.
For yderligere oplysninger om Odder Kommune og Det Specialiserede Socialområde henvises til Odder Kommunes hjemmeside.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=629fc8dd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odder Kommune, Det specialiserede socialområde, Rådhusgade, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920457