Digital rådgivning i Odder Kommune er den bedst besøgte

Profilbillede
dato

Den digitale rådgivning har vist sig at være et hit hos de unge - og i Odder Kommune er den endda et så stort hit, at kommunens rådgivning er den bedst besøgte i Danmark.

Siden 2017 har Odder Kommune samarbejdet med Center for Digital Pædagogik om at kunne tilbyde digital rådgivning til unge i kommunen. 

Rådgivning er sat i gang som en forebyggende indsats for unge, der mistrives mentalt - og derfor er formålet med den også at kunne reducere psykisk sårbarhed hos unge mennesker. 

Selve den digitale rådgivning består af en Brevkasse samt en Ungechat, der begge lanceres gennem Ung i Odders hjemmeside. Den digitale rådgivning har åbent i Ungechatten cirka 42 uger om året, og i to timer om ugen.

Den bedst besøgte digitale rådgivning

Odder Kommunes digitale rådgivning - der varetages af den lokale SSP-konsulent, Ungekonsulent og Personale fra Projekt OkayUng - har haft intet mindre end 8817 besøg i en periode på hele to år. Der heri tale om 4097 unikke, unge personer.

Disse tal gør siden til den mest besøgte “Ung i” side ud af alle kommuner i Danmark. Der er i alt 29 kommuner, der deltager i samarbejdet.

Kilde: Redaktionen