Tirsdag kl. 17.43 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en garage på Asylgade i Odder. Beboeren på stedet havde hørt et brag, og da han gik udenfor, så han, at der var ild i garagen og bilen, der holdt derinde.
Brandvæsnet fik slukket branden, men garage og bil nåede at udbrænde helt. Selve huset fik også nogle skader efter varmen fra flammerne, men ingen personer kom til skade.
Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden.