Borgerforslag om cykelsti skal drøftes i Odder Kommunalbestyrelse

dato

Forslaget om etablering af en cykelsti langs Horsensvej gennem Ørting har opnået de 358 nødvendige stemmer for at blive drøftet i Odder Kommunalbestyrelse. Forslaget er stillet af Villy Bengtsen og vil blive taget op på det næste kommunalbestyrelsesmøde, der afholdes tirsdag den 17. marts 2026.

Mødet finder sted i Rådhussalen, hvor der er offentlig adgang. For dem, der ikke kan være til stede, vil det også være muligt at følge mødet online via Odder NetTV.

Kilde: Odder Kommune