Børnehavebørn har haft genbrug som tema

Profilbillede
dato

Børnehavebørnene i Krible Krable Huset har haft genbrug som tema. Det har betydet, at de sammen med pædagogstuderende, Alexander, har besøgt Kirkens Korshær genbrugsbutik. Her har de med hjælp fra deres forældre doneret forskellige ting til genbrugsbutikken.

Det er som en del af Alexanders praktikopgave, at børnene har besøgt genbrugsbutikken, og at børnehaven er begyndt at tænke mere omkring genbrug. Der er blevet snakket med børnene omkring, hvad genbrug er og gode vaner om genbrug. Et godt eksempel er at lære børnene at et stykke papir godt kan bruges flere gange, og det kan bruges til andre ting, selv om der er tegnet på det.

Støtte fra børnenes forældre
Der har været stor støtte fra børnenes forældre, blandt andet ved at donere ting som børnene kunne tage med til Kirkens Korshær. Derudover har de leveret mælkekartoner, toiletruller og meget andet. De er blevet lavet om til flere forskellige kreative skulpturer, som nu står og pynter på guldsmede stuen.

Alexander og børnene takker også Kirkens Korshærsgenbrugsbutik, der tog godt imod børnene. Alle børnene fik en figenstang og måtte vælge et stykke legetøj, som de kunne tage med tilbage til børnehaven og lege med.

Kilde: Odder Kommune