Blå Bog
70-årige Anne Wiese stiller op for Venstre til kommunalvalget i Odder Kommune. Anne Wiese har boet i kommunen i 13 år og er i dag bosat nær Hølken strand.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Jeg er meget glad for at bo i Odder kommune , jeg har boet her ved kysten i 13 år. Odder har en fantastisk kystlinie med skønne strande og natur, som vi som kommune har glæde og indtægter af, da det tiltrækker mange turister .
Jeg har følt mig hjemme her fra den første dag. Fra 1984 til 2003 arbejdede jeg som deltidslaborant på Odder sygehus. Så derfor var jeg kendt med kommunen og byen inden jeg flyttede hertil.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op til valg, som repræsentant for ældre borgere i kommunen ,
Jeg er fyldt 70 i år og stoppede med at arbejde for 3 år siden.
Jeg føler, at jeg har helbred og energi til at bidrage med mit arbejde for kommunens bestyrelse.
Jeg har kendskab til sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv, det vil jeg kunne bruge i mit arbejde.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Det frie valg,
Vi skal have ligeværdige offentlige og private tilbud til vores borgere,
Vi skal se muligheder fremfor begrænsninger. Der hvor kreativitet og ideer trives, er der hvor personalet føler ansvar for det, der er deres opgave, og får lov at sætte et fingeraftryk på det.
Og så er der er arbejdsglæde og klap på skulderen til følge.
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil støtte op om, at få vores kommune til at fungere med en synlig borgmester og en bestyrelse , der kan blive enige om en at føre politik til gavn for os alle.
Odder skal have visioner, så vi kan fastholde borgere og virksomheder, der kan bidrage til , at vi kan yde en god service og omsorg for de borgere der har brug for det.
Sætte fokus på de områder, hvor der er brug for ekstra opmærksomhed, de ældre, børn og unge med særlige behov.
Lokalområderne skal styrkes med tiltag, almennyttige boligerne, mulighed for at bo og have erhverv samme sted, tranport til og fra lokal områderne.
Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg har mange interesser. Jeg bor i hus på landet, og elsker at holde omgivelser og hus i god stand. Jeg har 3 børn og 6 børnebørn , som jeg gerne hjælper, når der er behov for det.
Jeg er medlem og aktiv bruger af Odder roklub, siden 2004.
Jeg er medlem og meget glad for Odder golfklub. Jeg er medlem af Hoif fitness, her er et dejligt fællesskab, hvor jeg dyrker yoga og styrketræning. Også vinterbadning og vandreture er et must for mig. Kultur og sociale grupper, som soroptimister er jeg medlem af.