Social- og Sundhedshjælper til Skovbakkehjemmet Odder

Profilbillede
dato

Skovbakkehjemmet i Odder søger uddannet social- og sundhedshjælper i fast dagvagt på 32 timer ugentligt. 

Er du sådan en…..

  • Der får energi af at gøre en positiv forskel for andre mennesker?
  • Der har lyst til at bringe din faglighed i spil og lære nyt?
  • Der syntes det er vigtigt med en god relation til dine kolleger og ledelse?

Så læs lige videre 😉

Skovbakkehjemmet i Odder er et privat friplejehjem som har mere end 50 års erfaring. Hjemmet består af 40 almene plejeboliger. Skovbakkehjemmet driver også ældreboliger samt hjemmepleje i Odder.  

Hos os er det vigtigt at skabe et HJEM for vores beboere. Derfor skal du kunne arbejde med respekt for, at den enkelte beboers opfattelse af hjem er forskelligt. Ordentlighed skal gennemsyre alt hvad du foretager dig i huset, og det samme kan du forvente af dine kolleger. Vi ønsker, at Skovbakkehjemmet skal være et rart sted at bo og arbejde, og det har vi et fælles ansvar for at skabe. 

Vi ved, at trivsel betyder meget. Derfor prioriterer vi også fokus og strukturerede indsatser her. Det betyder også, at trivslen på hjemmet har været meget høje mange år i træk. I Januar 2024 scorede vi 81/100 poient på vores samlede arbejdsmiljø af vores medarbejdere. 89% deltog i undersøgelsen.  

Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet er en del af Danske Diakonhjem. Det betyder, at du som kommende medarbejder skal have lyst til at arbejde ud fra det værdigrundlag og menneskesyn, som er fælles for alle hjem i organisationen. Du kan læse mere om værdierne på vores hjemmeside: https://www.friplejehjemmet-skovbakkehjemmet.dk/

Faglig og personlig udvikling med afsæt i mesterlære prioriteres højt på Skovbakkehjemmet. Derfor vil du både gennem fastlagte samtaler og kontinuerligt få mulighed for at udvikle dig.

Vi forventer: 

  • at du kan forene din måde at arbejde på med vores værdier
  • at du vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø for alle ansatte i huset
  • at du er initiativrig, og spørger, hvis der er noget du ikke kan finde ud af
  • at du er dygtig til at dokumentere dine handlinger

Du kan forvente:

  • kolleger og ledelse, som vil gøre sig umage for at "spille dig god"
  • forståelse for at oplæring tager tid, og der kan ske fejl
  • fagligt kompetente kolleger, som lærer fra sig 
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til humor, livsglæde, smil og grin

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores arbejdsplads!

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Så tøv ikke med at sende din ansøgning! 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 87801230 og spørge efter souschef Lis Berg, eller forstander Thomas Tang. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet, Holsteinsgade, 8300 Odder

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040175

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet